Cinnamon Sjalet – Strikkeopskrift

Cinnamon Sjalet – Strikkeopskrift

60,00 DKK

Vejl. udsalgspris 60,00 DKK

stk.

Cinnamon Sjalet – Strikkeopskrift

Svøb dig i blødhed og varme med Cinnamon Sjalet – et smukt, stort sjal med flot fald, perfekt ti kølige dage og hyggestunder.

Sjalet strikkes i en luksuiøs blanding af kamel uld/silke og alpaka, som tilsammen giver en helt særlig blødhed og lethed.

Perler strikkes med undervejs og tilfører et elegant præg – det lille ekstra, der gør en stor forskel.

Navnet Cinnamon er inspireret af både den varme, krydrede farve og det hyggelige samspil mellem kamel og kanel

– en fin reference til det naturlige kameluldsgarn, der giver sjalet sin karakter og historie.

Opskriften indeholder to størrelser og giver dig både detaljerede, pind-for-pind instruktioner og overskuelige diagrammer.

Du er godt hjulpet – uanset om du er en erfaren strikker eller har lidt mindre rutine.

 

Fremgangsmåde
Cinnamon Sjalet strikkes oppefra og ned med kanter i 3 m dobbeltstrik.

Sjalet er inddelt i 10 forskellige sektioner, og det er alt andet end kedeligt at strikke!

Der veksles mellem helt enkle og lidt mere udfordrende mønstre, hvilket gør det både sjovt og afvekslende

– uden at det bliver svært.

 

Størrelse

M (L)

 

Strikkefasthed

26 m x 46 pinde i 2 r, 2 vr, i garn A på rundpind 3,0 mm = 10 x 10 cm og

35 m x 45 pinde i glatstrik i garn B på rundpind 2,5 mm = 10 x 10 cm

Mål

Højde 86 (98) cm

Bredde 186 (216) cm

 

Vejledende pinde:

Rundpind 2,5 mm (80 cm og 100 cm)

Rundpind 3,0 mm (80 cm og 100 cm)

 

Garn:

Farve A

Ca 350 g DROPS Alpaca

(100% Alpaca), 50 g/167 m, farve 100 Natur

Farve B

Ca 200 g ufarvet CAMEL/SILKE,

(50% Cameluld, 50% Mulberry silke), fra AKW

(A Knitters World), 100 g/400 m

 

Garnalternativ

Farve A

FCa 150 g Organic 350 – Wool Cotton fra Hjertegarn

(55% organic merino, 45% organic cotton),

50 g/350 m, farve 4039 grøn

Farve B:

Ca. 100 g. Organic 350 – Wool Cotton fra Hjertegarn

(55% organic merino, 45% organic cotton),

50 g/350 m, farve 4005 råhvid