Skagerrak Sjalet

Skagerrak Sjalet

50,00 DKK

Vejl. udsalgspris 50,00 DKK

stk.

Skagerrak Sjalet - Strikkeopskrift

Et unikt og smukt sjal inspireret af havets brusen en blæsende efterårsdag.

Skagerrak er navnet på havområdet, som ligger mellem Jylland, det sydlige Norge og det vestlige Sverige.

Sjalet er dedikeret til min svigermor som elsker Læsø som ligger imellem Skagerrak og Kattegat.

Sjalet falder blødt og smukt og ligger godt ind til kroppen. Sjalet er strikket i hvid og dueblå – to farver

som supplerer hinanden på smukkeste vis. Du kan naturligvis også vælge at strikke den ensfarvet.

Skagerrak Sjalet er enkelt at strikke, og der er både udførlig beskrivelse og tilhørende diagrammer at følge.


 

Fremgangsmåde

Sjalet strikkes oppefra og ned på rundpind 3,0 mm på ”kroppen” og på rundpind 2,5 mm på borten.

Sjalet har 3 masker retstrik i kanterne og 1 midtermaske i centrum.

Sjalet strikkes først i et enkelt mønster som gentages, hvorefter der strikkes en bred bort iet smukt lace mønster,

som afsluttes med en kant med en flot bølgeeffekt.

 

Størrelse

One Size

Strikkefasthed

21 m x 34 pinde i mønster med diagram 1 med garn A på rundpind 3,0 mm = 10 x 10 cm og

28 m x 32 pinde i mønster med diagram 2 med garn B på rundpind 2,5 mm = 10 x 10 cm

OBS! For at opnå den rette strikkefasthed, kan du prøve dig frem ved entenn at gå en pindestørrelse op eller ned. 

 

Mål

Højde: 82 cm

Bredde: 168 cm (fra vingespids til vingespids)


 

Vejledende pinde

Rundpind 2,5 mm (80 cm)

Rundpind 3,0 mm (80 cm)

 

 

Garn

Garn A

Ca. 100 g Angora/uld fra Heinrichsens Uldspinderi (50% angora, 50% super merino)

100 g/600 m, farve 71

 

Garn B

Ca. 200 g DROPS Alpaca Uni Color (100% alpaca)

50 g/167 m, farve 100

Garnalternativ

Ca. 300 g DROPS Flora (65% Peruviansk Highland-uld, 35% Superfine Alpaca)

50 g/210 m, farve 01